Lørdag d.24/6

Afrejse til Washington

Dagen kom hvor vi skal afsted på ferie. Turen går til USA hvor vi flyver til Washington og lejer en bil og efter et par overnatninger i Washington, kører vi videre mod Smokkie mountains.

Kl.5.00 står vi op og gør os klar til turen. Der er nogen der skal i bad og der skal laves lidt brød vi tager med som morgenmad. Det skal indtages i toget som vi har valgt at tage fra Kalundborg til Lufthavnen. Kl.6.30 kommer mine forældre, da det har lovet at køre os til stationen til kl.6.54 hvor toget som vi skal med, afgår. Desuden skal de kigge efter vores hund Carlo mens vi er væk i de 19 dage.

Vi får gjort os klar og efter at bilerne er pakket med bagage, kører vi mod stationen. Frida kan ikke finde sin telefon da vi er kørt hjemmefra og man kan høre der er optræk til panik, så bilen bliver vendt og vi kører retur så hun kan få sin telefon med. Da hun har fundet den, kører vi mod stationen, nok lidt for stærkt, vi vil helst ikke komme for sent til toget, og det kommer vi heller ikke. Vi er der faktisk i god tid. Vi finder nogle pladser og får vinket farvel til besserne, og så går det mod københavn med afgang fra Kalundborg lige på klokkeslæt.

Vi finder kaffe og morgenmad frem og opdager vi har glemt kakaoen til børnene. Tænker nok det går.

Vi kører ind på københavns hovedbanegård til tiden hvor vi skifte for at komme til lufthavnen. Vi skal også mødes med Sophia som ikke skal med denne gang. Hun vil gerne sige farvel til os i lufthavnen.

Vi står på toget til lufthavnen og efter et kvarters tid, er vi i lufthavnen. Nu er DSB lidt udskældt for tiden, men denne togtur som vi selv var lidt spændte på, er forløbet lige efter togplanen, så det skal de ha' ros for.

Vi har prøvet at tjekke ind hjemmefra til flyveren, men det ville ikke fungere. Vi prøver igen på tjek-in standere der står i lufthavnen, men det fungere heller ikke. Så vi må til skranken for at få det gjort, og det tager lidt ekstra tid,- men det er ok. Der tages pænt afsked med Sophia og derefter bevæger vi os mod security. Der er en smule kø og vi kommer faktisk hurtigt igennem. Jeg havde et bælte på som deres metal detektor reagerede på, men ellers ikke nogen problemer.

Vi skal til gate E134 hvor flyveren står og venter. På vej ud til gaten, bliver vi lidt småsultne og der bliver købt sandwich, burgere og franske hotdog. Og også lidt vand. Vi får slået tiden i hjel indtil gaten bliver åbnet.

Vi opdager at de sæder vi har reserveret ikke svarer helt til dem vi har fået. Der er reserveret så vi kommer til at side 3 og 3 på samme række, og vi ville rigtig gerne side samlet. Louise tager en snak med SAS-operatøren der står for bording, men der er ikke så meget at gøre på dette tidspunkt.

Det viser sig at det er en ung pige fra USA der kommer til at side i mellem os, og hun vil gerne bytte plads så vi sidder samlet på rækken. Sødt af hende.

Flyveren gør klar til start, og vi starter næsten til tiden. Det er altid imponerende at disse store fly kan lette med den vægt de nu har.

Starten går helt efter planen og vi stiger langsomt gennem skyerne. Frida bliver dog skidt tilpas efter kort tids flyvning med kvalme. Det er lidt synd at hun skal starte ferien sådan.

Da vi nærmer os Island, er der en del turbulens og kaffen er ved at ryge ud af koppen. Generelt er der en del turbulens på denne flyvning. Og så larmer det en del i denne flyver, det er godt man har fået headset udleveret så der kan sættes noget andet larm i ørerne der lyder lidt bedre.

Vi nærmer os Washington og flere af os er lidt skidtmas. Frida har haft en "hård" flyvning, men er kommet lidt ovenpå igen efter lidt mad, men bliver igen dårlig kort før landing. Julius og Vilas er også mærket af det og jeg selv havde da også lidt kriller i mave.

Vi kommer godt ned i Washington og går fra borde, hvor så Julius bliver dårlig og kaster op i en pose som Frida har taget med fra flyveren. Frida er stadig dårlig og skal muligvis også kaste op, men vi har ingen pose til hende nu. Vi finder en brugt slikpose fra tasken giver hende, men hun får heldigvis ikke brug for den, Vi bliver kørt i busser til terminalen, hvor der venter en lang kø til paskontrollen. Efter 75 min. kommer vi frem til paskontrol hvor der skal gives fingeraftryk og foto inden vi kan komme videre. Vi finder vores bagage som er taget af bagagebåndet og skynder os til Avis hvor vi skal hente vores bil. Der gå lidt tid før shuttle bussen til AVIS kommer, men den kommer og kører med til AVIS. Igen skal vi stå i kø og det er vi ved at være trætte af. Men vi får vores Chevolet Surburban udleveret. Det er godt nok en stor bil vi der har fået, nogen vil kalde det en rigtig amerikaner bil. V8, Aut.gear (10 trins), 5,7L og voldsom stor. Der er alt i udstyr, alle sidder godt og der er plads til bagagen. Vi kører mod hotellet. Der er navigation i bilen og alligevel præstere jeg at køre forkert et par gange...skal lige lære den at kende og vænne mig til at køre i USA igen. Bilen er meget lydløs og Frida spørger på et tidspunkt om den er elektrisk. Den er nok lige det modsatte, en el-bil går jo for at være klima-venlig og Chevolet'en er lige modsat, den går vel 5-6 km/l benzin med lidt held og det er ikke meget. Den kører dog rigtig godt.

Vi finder hotellet og får tjekket ind. Det er et ældre hotel, men også hyggeligt. Der virker også til at der bliver gjort rent her. Det er jo det man frygter med hoteller i mellemklassen i USA.

Vi skal alle sove på samme værelse, der er 2 1½ mands senge og en sovesofa. Frida og Vilas tager den ene seng og Louise og Jeg tager den anden og Julius og Oliver tager sovesofoaen. Så er det fordelt.

Vi er dog også blevet sultne og beslutter at tage på Mac-D som ligger lige overfor. Vi tager det med hjem og spiser det på værelset. Frida får det bedre efter lidt mad og er igen i godt humør. Når man tænker på hvordan hun har haft det tidligere på dagen, er det dejligt hun er ovenpå igen. Det er alle andre i øvrigt også..

Kort efter vi har spist, er det ved at være sengetid. Tiden er jo forskudt -6 timer, så det har været en lang dag for alle.

Blog