4 corners monument - Cortez
Søndag d.23/9-2018 - 4 corners monument/Cortez
Jeg får øjne klokken 7.30 men Louise er der ikke, hun er gået ud i det gode vejr og har nydt solopgangen. Jeg stikker hovedet ud af døren og her sidder hun og laver kryds og tværs. Julius gar sovet dårligt i nat og har været vågen flere gange, og dermed har vi andre også været vågen, irriterende, men sådan er det med de kære børn.
Vi får sat kaffe over og lavet en gang havregrød og vækket børnene og så bliver der spist udenfor. Det er lidt overskyet her fra morgenstunden, men solen er ved at få hul igennem skyerne. Det klarer op. Ved 9-tiden pakker vi camperen og så kører vi videre ind i Monument valley. Det er flotte og store klippe formationer der står i området med den røde farve som især træder frem i solskinds vejret. Der er flere udsigtspunkter som man kan holde ind for at tage billeder, og næsten ved hvert punkt er der én eller flere indianer der sælger hjemmelavet smykker m.m. Vi kører mod 4 corners monument, som er en tur i et kuperet terræn med stigninger på op til 10%, hvilket er stejlt. Vi kommer frem til 4 corners monument og betaler for at komme ind. Det er indianerne står for entreen her, så vi kan ikke bruge vores Park pas her, så vi må punge ud med 35$ for alle mand. Monumentet er hvor 4 stater mødes, nemlig Utah, Arizona, Colorado og New mexico, og det eneste der egentlig er, er en rund plade hvor de fire staters navne står, og så kan man tage billede hvor man står der på pladen. Der er også en beskrivelse af hver stat som står ved monumentet i,- ja, hver af de pågældende stater. Der er også en masse boder hvor indianerne sælger deres hjemmelavede smykker, pile, figurere m.m. Vi parkere camperen og skal til at gå ud, da Julius hyler over en splint i foden, Han tror han er ved at dø når han skal ha' hevet en splint ud af foden og man får ikke bare lov at hive den ud. Der blev snakket med store bogstaver, at nu måtte den splint ud, og da Louise hev den ud, opdagede han det næsten ikke. Typisk Julius. Vi fik taget billeder som man nu skal, Oliver synes dog det var lidt kedeligt, så Sophia filmede ham hvor han slår en baglæns saltomortale på monumentet, til stor begejstring for alle, som klappede af ham. Flot.
Vi kører videre mod Cortez hvor vi skal overnatte på campingplads. Vi bestilte den for et par dage siden og de bekræftede bookningen, men vi skulle hurtigt oplyse kreditkort oplysningerne da de ellers ikke kunne garantere for bookningen. Det havde vi dog ikke lyst til så vi var lidt spændte på om bookningen holdt, og det gjorde den heldigvis. Da vi kom til campingpladsen, rendte 3 børn og spillede fodbold på græsset foran administrationsbygningen og Vilas kunne godt tænke sig at spille med dem. Vi begyndte straks at øve det på engelsk hvordan han skulle spørge dem om han og Julius måtte være med.
Vi fik anvist en plads og pakket vognen ud og tilsluttet el, vand og kloak. Da klokken kun er 14.00, bliver vi enige om at gå en shoppetur i det lokale butikscenter i Cortez, det er vel en gåtur på et par kilometer i varmen (26,5 grader). Centeret er dog lidt skuffende, der er ikke mange butikker, men der er dog en tøj og sko butik som vi besøger. Der bliver købt lidt sko og tøj, og så går vi videre til den lokale Walmart, hvor vi køber lidt brød,- og hvad der nu ellers falder ind. Vi må dog begrænse os, da vi skal bære det hele tilbage til campingpladsen. Vi kommer tilbage til pladsen og laver en kop kaffe. Vi hælder op og sætter os udenfor, da de 3 børn går forbi med bolden. De er mørke i huden og kunne godt ligne indianere som er en del af lokal befolkningen. Vi kan høre de snakker og det lyder grangiveligt som dansk, så Louise går med drengene op på plænen hvor børnene spiller fodbold og ganske rigtigt, det er danskere. Vi sætter os på en terrasse ved græsplænen, og kort efter kommer forældrene til børnene og vi får en hurtig snak med dem. De kommer fra Århus og skal også hjem i weekend'en. Det er hyggeligt at møde andre danskere her, og så lige i en forholdsvis lille by som Cortez. Børnene er i øvrigt mørke efter deres mor som godt kunne være fra Indien (bare et skud).
Vi kigger på kortet og prøver at finde en rute tilbage til Denver. Vi havde ellers planlagt en tur i Mesa Verde, der er en masse bjergkørsel på små veje, og det er ikke det fedeste i en stor vogn som vores, så vi beslutter at køre nordpå mod Moab og derfra videre mod øst til Denver. Vi bestiller campingpladser de næste 3 overnatninger og et hotel til den sidste overnatning, for at få lidt ro på den sidste dag, og vi ikke skal aflevere motorhomet inden vi skal i lufthavnen. Så motorhomet skal afleveres torsdag kl. 15 og så skal det gennemgås med udlejer, så skal vi ha' en taxa til hotellet. Så kan vi bruge fredagen til at spise morgenmad, pakke og så forhåbentlig tage en shuttle bus til lufthavnen fra hotellet. Her burde vi så have godt tid til at checke ind og komme ud til gate'en hvor vi flyver mod London kl.17.20.
Nu da vi har fået styr på resten af ferien, skal der laves mad, en gang spaghetti og tomatsovs med pølser. Bagefter bliver der ryddet væk og vasket op. Klokken er 22.00 og så skal der soves.