Black Hills - Mount Rushmore
Torsdag d.13/9-2018 - Black Hills Rapid city
Klokken er 6:30 og de 2 små kan ikke sove mere. Vi har ikke sovet specielt godt, bekymringen omkring togene på var velbegrundet. Der kom et tog 2-3 gange i timer hele natten og man blev vækket hver gang.
Vi står op og laver lidt morgenmad, ikke hel samme menu som i går på hotellet, men havregrød med kanelsukker og en god kop kaffe er heller ikke så ringe. Vi spiser og derefter pakker vi sammen og gør klar til at køre. Jeg triller vognen ud fra pladsen og så får Louise rattet. Kl. er 9 da vi forlader campingpladsen. Vejret er fint med solskin, dog er det lidt koldt. Vi kører gennem det kuperede landskab med kurs mod Black Hill, en tur på ca.250 km, hvor vi skal se Crazy Horse og de 4 tidligere amerikanske præsidenter som er hugget ud i bjergene.
Turen til Black Hills forløb uden problemer, næsten ingen trafik og ved 12-tiden ankom vi til Crazy Horse monumentet. Vi fik lidt mad og derefter gik vi i visitorcenteret som er flot og fortæller historien omkring indianerne generelt og hvordan de kæmpede med nybyggerne om deres land. Der var bl.a. våben som var brugt(pile, flitsbuer, gevær m.m.), indianer dragter, telte, billeder med historie m.m.
Efter et par timer fortsatte vi mod Mount Rushmore og her blev det mere kuperet at køre i. Nu er vi kommet i bjergene. Bilen har også brugt 3/4 af benzinen så der skal snart tankes, ellers kan vi få problemer med at bruge generatoren hvis der opstår et behov. Den kan ikke starte hvis der er under 1/4 tank benzin.
Vi når til Mount Rushmore og går op for at kigge på de 4 hoveder på bjerget. Der går stier ind omkring foden af bjerget som vi skal ud at gå på. Tilfældigvis starter en rundvisning op, og vi går med hende ind på stien, hvor hun fortæller historien om hvordan der blev planlagt og hvordan det blev udført. Børnene synes ikke det var helt så interessant, så vi besluttede selv at gøre turen på stien færdig. Bagefter gik vi i visitorcenteret og fik et indblik i hvordan det var udført. Der er bl.a. udstillet værktøj og en masse billeder og beskrivelser for hvorfor det netop blev disse 4 personer der blev hugget ud i bjerget., og også historien om hvordan USA blev til. Der kørte også flere film, bl.a. en film hvor tidligere arbejdere blev spurgt om hvordan det var at arbejde på bjerget.
Efterfølgende gik vi over i en anden del at centeret og fik en is som vi sad udenfor i det gode vejr og spiste.
Interessante besøg hvis man går lidt op i den amerikanske historie.
Nu skal vi finde en campingplads og en tankstation, og vi kører til Rapid city, hvor der en KOA - plads som vi forhører os på, og til alt held har de en ledig plads hvor vi kan få tømt tanke og fyldt vand på. Og der er også en pool hvor børnene kan bruge et par timer. Dejligt! kl. er ca.17:30.
Vi får også tanket vognen, den får for 100$ / 30 gl (120L). og så viser den 3/4 fuld, så nu kan den køre lidt kilometre igen. Der kan være 210 L på tanken, og den går ca. 3-4 kilometer på 1 liter. Sådan en V10'er/400 hk vil have lidt for arbejdet, men vognen vejer også ca. 6,5 ton. Underligt det ikke er diesel maskiner de bruger.
Vi får parkeret vognen og koblet den til strøm/vand/kloak, og 1 times tid senere er det spisetid. Jeg prøver i mellemtiden at koble på WIFI på pladsen, men det virker ad H-til, så det må jeg droppe.
Efter maden ryddes der op, børnene vasker op og jeg skriver lidt om dagens hændelser.kl. Er ca. 20 og Julius er træt og han kommer og lægger sig ved mig i sengen mens jeg skriver, og kort efter sover han. Jeg er også træt og falder næsten søvn sammen ham. Louise har lavet kaffe og det skal jeg da have inden jeg sover. Kl. 21.30 er det sovetid for alle.
En begivenhedsfyldt dag med mange oplevelser og dejlig tur igennem "prærien" fra Wyoming til Rapid city i South Dakota.
