Mens vi venter

2023-02-01

Tiden nærmer sig hvor vi igen tager en tur over atlanten for at besøge USA igen for 3. gang som familie.

1. gang var i 2016 hvor vi tog den traditionelle tur fra San Francisco til Las Vegas, videre til Los Angeles i et motorhome for til slut at leje en bil og køre til San Diego i nogle dage for ren afslapning. Dejlig varm tur.

2. gang var i 2018 og her tog vi til Denver i midtvesten. Igen blev det i et motorhome hvor vi kom gennem 7 stater og kørte en masse kilometer. Også en dejlig tur med en masse speciel natur.

Alt det ovenstående kan læses andetsteds på denne hjemmeide.

3. gang bliver så på østkysten. Vi starter i Washington DC i et par dage og derefter kører vi mod Smokie mountains i North Carolina. Planen er vi skal kører på den historiske blue ridge parkway på "ryggen" af bjergkæden. Så går det til kysten, hvor vi følger kysten fra Charleston i SC til Cape carnaveral i FL, for derefter at krydse Florida og køre til den Mexicanske golf. Her bliver tid til et par bade dage i Clearwater. Derefter går det mod Miami og videre til Key West til et par dages afslapning hvor det så går til Fort Laurderdale og videre hjem derfra. Det er turen som den er planlagt.

© 2023 Svenssons rejseblog. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang