Fredag d.30/6 Fra Pigeon Forge til Greenville

Klokken er 6 da de første får øjne i dag. Jeg læser lidt men falder i søvn igen. Vågner igen 7.45 da Louise står op af badet. Så må jeg vel også hellere gå i bad og blive færdig. Efter mit bad, bliver alle børnene vækket og bedt om at komme i tøjet så vi kan få lidt morgenmad. Vi går mod rummet med morgenmad og får alle lidt af det sædvanlige morgenmad her i USA. Det er ikke prangende men ok.

Oliver går tilbage til værelset da han har spist da han skal i bad. De andre børn går kort efter også tilbage til værelset. De gider ikke vente på at vi drukket kaffe færdig.

I dag skal vi en tur i national parken Smookie mountain og derefter videre mod Greenville hvor vi overnatter inden vi skal fortsætte mod Charleston.

Vi bliver færdige, pakket bilen med vores bagage og så checket ud. Det er uvejr i dag og regner en hel del. Det tordener også, men det er ikke så tæt på. Vi starter op og kører mod national parken. Vi skal igen op over et bjerg for at komme der til og i dette vejrkan det måske blive en udfordring. Andre har dog fået samme idé, vi var ellers i tvivl om det var en god idé at køre over et bjerg i torden og regnvej, men nu der er flere biler er vi rimelige trygge ved køreturen. Vi skal også ha' fundet en tank station. Der er stadig ¼ tank benzin tilbage, men i bjergene suger bilen godt af tanken og vi vil ikke risikere at mangle benzin der, så vi tanken i en lille by på vejen inden vi når helt op i bjergene. Vi kommer igennem en del tunneller på vej over bjerget, det har vi ikke set så meget til indtil nu. Vejen er heller ikke særlig bred, så man skal være opmærksom i hårnåle svingene. De lokale køre rimelig stærkt og kan godt finde på at skære svingene lidt og da vores bil fylder en del er det med lav fart i svingene. Det går også fint, det tager den tid det ta'r.

Vi kommer godt til parken. Det regner rigtig meget og vi dropper at gå tur i parken. Der er ellers mulighed for at se bjørne og elge. Derimod kan man køre på nogle mindre veje i parken og det gør vi. Vi ser nogle hjorte og en ræv, og så bliver der taget billeder af bjergene som ser spektakulære ud. Bjegene hedder Smookie mountains og det forstår man nu. Der hænger en tåge meget lavt omkring bjergene så man kun kan se toppen af dem, det er utrolig flot. Vi kører videre igennem parken og selvom det er flor natur, er der ikke så meget at se. Det "sjoveste" er nok da Frida og Louise skal tisse skal de løbe fra parkeringspladsen til visitor centeret hvor toiletterne er, og i dette voldsomme regnvejr, bliver de rigtig våde, ja de ligner næsten et par våde hunde da de er tilbage i bilen.

Vi kører ud af parken igen og sætter kursen mod Greenville og vi skal igen over et bjerg for at komme tilbage til en hovedvej. Da vi kører ind på bjerget, går det bare op og op indtil vi når toppen. Her bliver der taget lidt flere billeder af de flotte bjerge med tågen omkring. Vi kører videre og efter et par hårnåle sving mere, går det nedad. Der kan godt komme fart på, bilen har dog en funktion indbygget at hvis der bremses nogle gange efter hinanden uden speederen røres, så gearer den ned og begynder at motorbremse. En fin funktion nu når gearkassen ikke kan styres manuelt.

På den anden side af bjerget kører vi mod byen Cherokee som er en indianer by (Cherokee er en indianer stamme). Det er en kedelig by. Klokken er 14 og vi finder et sted hvor vi spiser vores traditionelle frokost, nemlig toast med en form for kød på, enten kalkun el. hamburyg med lidt agurk eller gulerødder til. Lidt sundt skal der være. Der er også noget smørost. Louise overtager rattet herfra og nu skal der snart køres motorvejs kørsel. Der er et par timers kørsel tilbage, men det er også i fyraftens trafikken så det er ikke til at sige med sikkerhed. Mens Louise kører på motorvejen, får jeg en lille lur. Der en del trafikken og vi rammer nogle trafikpropper ind i mellem, men ellers går det fint.

Efter ca 300 km, kommer vi til Greenville og finder også vores hotel. Det er et hotel hvor man kører ind på en mindre plads foran døren, læsser sin bagage af og så finder en plads til bilen inden man checker ind.

Der holder så mange biler foran hotellet så vi ikke kan være der, så vi må køre en runde rundt om hotellet og så se om der er plads når vi kommer tilbage. Det er der og vi får besked på at sætte bagagen af og parkere bagefter. Men Julius har ikke fået alle sine ting med og da jeg kan fornemme på manden der står og tager i mod bilerne at vi godt må skynde os så andre biler ikke skal vente, bliver han lidt presset og bliver ked af det. Vi skynder os at sætte alt bagagen ind i forhallen på hotellet og så tager vi Julius med hen i et nærliggende parkerings hus, hvor vi pakker de sidste ting og går tilbage til hotellet for at checke ind. Det gav ham lidt ro på.

Vi tager elevatoren op til 5. sal hvor vi har fået vores værelse. Det er et rigtig fint hotel vi er kommet på med lækre værelser og generelt i rigtig fin stand. Vi pakker ud og skal finde ud af hvad vi gør med mad. Vi googler lidt og finder en mexicansk restaurant ikke langt fra hotellet, og den får fine anmeldelser så her vil vi gerne spise. Klokken er også blevet 18.30.

Det er varmt udenfor, vel omkring 30 grader, og vi "koger" på vej derover. Restauranten Hovli Möwli, har flere udvalg af forskellige retter og der bliver bestilt til hver enkelt. Undtaget Frida, hun er har ikke lyst lige. Og så er der Julius, han kan ikke lide sine nachos....

Vi spiser og får også lidt at drikke. Jeg har taget et glas vand, men der er meget klor i og smager forfærdeligt, så det bliver hældt ud. Maden er ok, der blev serveret Nachos og salat med kylling, det var alt sammen ok.

45 minutter senere går videre og vi skal lige en tur igennem en park mit i Greenville. En park hvor der render et vandløb igennem med små vandfald i, og så er der bygget en bro over vandløbet som går i en bue og kun ar ophængt på den ene side af broen. Det gør at man kan mærke når der bliver gået på broen, så gynger den en smule.

Det er ikke alle der har fået mad, så vi går forbi en butik på vej tilbage til hotellet for at proviantere. Her bliver der købt lidt forskelligt der kan varmes i en microovn som er på hotelværelset. Der bliver også købt chips og øl og andet godt. Vi går videre mod hotellet og da vi ankommer til værelset, bliver der lavet mad i microovnen. Både Frida og Julius bliver mætte og Oliver spiser resterne.

Så bliver der slappet af med øl, vand og snacks. Lækkert.

Klokken er 23, sengene er fordelt og Louise og jeg tager igen sovesofaen, selvom det ikke helt var aftalen, men denne her virker ok, så skidt. Dem der ikke sover, går til ro. Der bliver en køredag i morgen.