Mandag d.26/6 Fra Washington til Big meadows lodge

2023-06-28

Klokken er ikke mange da der er begyndt at komme liv i værelset. Julius var tidlig op kl.5, tror jeg og vi andre vågnede sådan lige så stille efter kl.6. Vi ligger lidt og snakker og kigger telefoner inden vi gør klar til at gå ned og få lidt morgenmad.

Klokken 8.30 går vi til morgenmads buffeten og det er samme menu som i går. Der bliver generel spist godt og kl.9.15 går vi tilbage til værelset og begynder at pakke sammen. Vi skal være chek'et ud inden kl.10 så det er ved at være tid. Alle går i gang med at pakke deres ting og få ryddet op på værelset. Der er købt en del vand og noget øl og det bærer Oliver og jeg ned til bilen. Julius og Vilas går med ned til bilen med deres bagage som også bliver lagt i bilen. De bliver i bilen mens Oliver og jeg går tilbage til værelset for at hente vores egen bagage og få de sidste ting samlet sammen. Alt hvad vi skal bruge, tager vi med i bilen, resten bliver smidt ud. Der bliver chekket ud kl.9.50 så alt ok her.

I dag skal vi mod Shenandoah National park, hvor vi skal besøge en drypstens hule og derefter skal vi på skyline drive som er en mindre vej der er på bjergryggen af bjergkæden Appalacerne, hvorefter vi ender i Big meadows lodge hvor vi har lejet 2 værelser som er sammenhængende med fælles badeværelse.

Men først skal vi forbi et Wallmart for at prøve at få fat i en elektrisk cooler til bilen så vi kan få kølet vand og den smule pålæg vi har med i bilen.

Vi starter op og startet AC i bilen da det er meget varmt udenfor og derefter sætter vi kursen mod et Wallmart i den vestlige udkant af Washington. Det tager ½ times tid at nå frem til butikken, hvor der købes ind med lidt brød, pålæg, div. Snacks, juice, men en elektrisk cooler til bilen har de ikke, desværre. Vi kører videre og finden et andet Wallmart på vejen og prøver også her at få en coller, men nej, her er heller ikke noget at hente. Tilgengæld opdager vi at viskerbladet i passagersiden er gået i stykker og ikke kan bruges, og da de lover regn, køber vi et nyt i Wallmart.

Viskerbladet bliver skiftet og vi kører videre med Louise bag rattet. Hun skal også lære bilen at kende.

Vi kører ind på skyline dr og det er en mindre vej som snoer sig på bjergrygge. Her er en masse "overlook" hvor der kan parkeres og tages billeder af den fantastiske udsigt her er. Vi spiser lidt brød og pålæg som frokost på et af disse overlook parkerings pladser.

Kl.14.30 når vi frem til drypstens hulen Loray Caverns. Det er en stor hule med mange og store dryp sten i. De er flotte og meget forskellige i udformningerne. Louise er meget begejstret, jeg tror børnene synes det er spændende,- i starten, men så bliver det sjovere at løbe rundt i hulen. Det er lidt som når man har set de første drypsten, så er de næsten ens. Der er lidt med størrelser og udformninger der variere.

Efter 1 times tid i hulen kører vi videre mod Big meadows lodge og får lagt adressen ind i navigatoren. Vi følger den i 20 min, indtil vi kører ind på en lille skovvej i bjergene og tænker det nok ikke er en god idé. Vi prøver googles Map som foreslår en anden rute på lidt større veje, og den vælger vi at følge. Den guider os op på skyline dr igen, den snoede bjergvej på bjergryggen som går lige til Big meadows lodge. Det går op og ned og er en del snoet og det er der nogen i bilen der ikke er så glade for. Vilas og Julius bliver lidt køresyge af denne sidste del af turen.

Klokken er ca.18 og vi når frem til stedet hvor vi skal overnatte. I check-in får vi udleveret nøgler til værelserne og bilen parkeres i nærheden. Bagagen bliver båret ind på værelserne hvor vi skal sove, børnene på det ene værelse hvor der er 2 queen size senge og så tager vi det værelse med king size sengen. De er nogle hytter som er slidte men egentlig meget hyggelige. De er lavet lidt i gammel stil.

Vi finder os til rette og der bliver slappet af. Julius er dog lidt oppe at køre, han fjoller temmelig meget. Det er meget sjovt – i starten, så kan det godt blive lidt irriterende.

Vi har besluttet at vi spiser i restauranten og det er et sted man bare går ind på, der skal ikke bestilles bord. Vi går derned efter vi er kommet på plads og ca. kl.18.30 går vi derover og bestiller mad. Julius og Vilas får sig en burger med fritter, Frida får ravioli, Oliver får spaghetti carbonare, Louise får noget farsbrød med kartoffelmos og jeg får 3(!) skiver kalkun med kartoffelmos og noget jeg tror er majs-blanding sammen med asparges. Det er lidt det jeg tror er en lokal ret med rigelige mængder.

Der bliver næsten spist op, og det der er tilovers tager Oliver det meste af.

Efter ca.45 min, går vi tilbage til hytten og slapper lidt af. Det tordner lidt omkring os og regner også en smule, men stadigt varmt.

Jeg skriver lidt i blog'en og der spilles lidt kort og kigget telefoner. De overnatningssteder vi har haft indtil nu har der været WIFI og det er jo dejligt for os alle i disse tider,

Louise finder ud af at man ikke må have mad i hytten, da her er bjørne i området og kan lugte mad på lang afstand. De kan finde på at bryde ind for at få maden, - ikke lige det vi ønsker, så vi finder al maden og bærer det i bilen. Julius bliver dog noget betænkelig ved at der kan komme bjørne og vi prøver at berolige ham med at det ikke sker.

Kl.22 går vi til ro og jeg falder hurtigt i søvn. Der tror jeg også de andre gør. Jeg vågner dog efter nogle timer hvor jeg fryser og må tage en t-shirt på. Lidt senere går der en alarm i en af bilerne på parkeringspladsen og jeg må kigge på om det er vores bil der larmer. Det er det dog ikke og alarmen stopper igen efter et par minutter. Alt er godt igen og jeg falder igen i søvn.

© 2023 Svenssons rejseblog. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang