1. Lørdag d.19/7 Kalundborg - München

Det er lørdag uge 29 og vi – de 2 yngste drenge, Louise og jeg, - skal på ferie. I år tager vi på interrail til Italien, nærmer bestemt Verona, hvor vi lejer en bil og kører til Tignale som ligger i bjergene ved Garda søen, og her skal vi være i 6 dage. Derefter går turen videre til Innsbruck – Paris – Amsterdam og så tilbage til Danmark. I alt en tur på 13 dage.

Klokken var ca. 4 og vi stod op og begyndte at gøre klar. Der skulle smøres madpakker og det sidste skulle pakkes. Det meste blev pakket i går aftes, men tandbørster mm er ikke pakket endnu. Vi skal have rygsække med som vi har lånt af venner og bekendte. Det var jo spændende hvor meget en fyldt rygsæk vejede, da vi hver især skal bære sine egne ejendele, og derfor var det også lidt vigtigt at begrænse sig i hvor meget der puttes i rygsækken. Louise fjernede lidt fra sin rygsæk, da hun mente den var en smule for tung.

Med rygsække pakket samt morgenmad og drikke, kørte vi mod Kellstrup strand hvor Henrik A stod tidligt op og kørte os til Korsør station og tog bilen med retur hjem. Vi hentede Henrik kl.6 og var på Korsør station kl.6.30. Lidt tidligt, men vejret var helt fint så alt er ok.

Toget ankommer 15 min. Før afgang så vi har tid til at finde vores pladser helt fremme i forreste vogn, hvor vi sidder helt for os selv i et lille afluk. Vi kører på 1.kl. Så der var kaffe, the og vand til fri afbenyttelse, dejligt. Turen over fyn gik planmæssigt, humøret var højt og vi spiste boller og chokolade, - som DSB tilbød. Ved Kolding skal der skiftes togfører, - men der var ingen at skifte med. Det lød som om at afløseren har sovet over sig. Efter 30 min kom den nye togfører og så kørte vi videre mod grænsen. Resten af turen gik planmæssigt og vi nåede Hamburg HBF 30 min forsinket. Vi har 2½ time inden vi skulle videre mod München, så vi skulle finde et sted af spise.

Hamburg station er et virvar af mennesker, ja, nærmest som i en myretue, så det gav lidt udfordringer med at finde et sted at være. Men som altid var der en McDonalds og der smuttede vi ind, mest for at få lidt ro på, og så kan vi også lige spise lidt nu vi er her.

Vi spiste og trak tiden til der var 1 time til afgang mod München. Vi gik mod spor 14 hvorfra toget skulle afgå ca. kl.14.

Toget er et moderne ICE-tog, og vi finder vores pladser hvor vi finder os tilrette. DSB IC3-tog er ok, men det her er en anden standard, også fordi vi kører 1.kl. Fine stole, informationskærme og spisevogn.

Toget satte i gang og vi så hurtigt at disse tog kørte med en anden hastighed. Når vi ikke var i nærheden af en station var hastigheden ikke under 180 km/t og hurtigste hastighed vi så, var 250 km/t. 5 timer og 45 min senere var vi i München. Også en stor station men ikke så crouded som i Hamburg HBF, - langt fra.

Vi var sultne så vi købte sandwich på stationen som vi tog med til hotellet. Det var ikke det meste spændende kvarter vi gik igennem, det virker suspekt her i skumringen, men efter lidt søgen finder vi hotellet. Vi indkvarterede os på værelset og slappede af. Nogle gik i bad, andre så lidt på telefon og så fik vi også spist vores sandwich.

Der var lidt varmt på værelset, men vi fik lidt søvn inden vi gik ned og fik morgenmad næste morgen.

1. Søndag d.20/7 München – Verona/Tignale

Vi pakkede sammen og tjekkede ud af hotellet, og så gik vi mod stationen. På vejen købte Louise lidt koldt vand til turen.

Toget holdt på stationen og afgang var klokken 9.30. Det kørte til Ancona som er et stykke nede i Italien. Vi skal dog af i Verona. Det er den Østrigske jernbane (QBB) vi skulle køre med og nu var det spændende om det bliver samme gode oplevelse som med DB dagen før.

Det var fin standard og vi ankom til Verona kl.15.30, ca.½ time forsinket som opstod efter et teknisk problem halvvejs på turen og gjorde at toget måtte vente 45 min. Ellers en fin tur og rigtig flot da toget kørte gennem alperne. Virkelig flot udsigt.

I Verona skal vi leje bil hos Sixt med plads til 4 personer + bagage. Vi får en helt ny Cupra (Seat) Leon st.car. Vi brugte lidt tid på at få indstillet sproget til Dansk i stedet for Italiensk. Bilen havde lidt hård undervogn, men ellers en fed bil. Der er ingen GPS/Navigator i den så vi brugte vores telefoner til at finde vej. Turen gik ud af Verona og mod Tignale, - en tur på et par timer. Vi kører først vestpå og ad landevej for at fornemme trafikken og bilen. Bilen er en del mere moderne end jeg er vant til med en masse hjælpesystemer som gav lyd fra sig.

Efter 50 km begyndte vi at køre nordpå langs vestkysten af Gardasøen. Herfra tog det 1 time at nå Tignale. På vejen proviantere vi i en Lidl med lidt mad og drikke mm.

Det var en flot tur langs søen, men også en del trafik. Især skulle der passes på modkørende scootere og motorcykler der overhaler køerne og derfor godt kan komme over i modsatte vejbane hvor vi kørte.

Vi nåede opkørelsen til Tignale. Tignale er et lille bjergdistrikt, så det gik opad med hårnåle sving og bjergsider, men ellers en fin vej. Oppe i byen ligger hotellet højst oppe og det sidste stykke vej fra byen og op til hotellet er rimeligt stejlt, måske 15 – 20% stigning og så var der nærmest kun plads til én bil. Her var det en fordel at vi har fået en diesel bil med godt med moment.

Vi tjekker ind på hotellet som virker fint og hyggeligt. Vi får værelse øverst oppe med 2 værelser, bad og stue/køkken. Her var fin plads til os 4.

Vi fik pakket ud og var ved at være sultne. Vi kan selv lave mad, så vi har købt lidt nem mad som hurtig kan varmes og serveres. Vi har en tag-terrasse med fantastisk udsigt til bjergene, den lille bjergby og ud over gardasøen, og her sad vi og nød et måltid og udsigten med et glas Rosé.

Vi var trætte efter en rejsedag og gik i seng. Godnat.

1. Mandag d.21/7  Tignale

Klokken 7.30 vågnede Louise og jeg og kort tid efter var Julius også vågen. Vi lå en times tid og tjekkede beskeder, mail og nyheder mm. Det var tid til at stå op og få lavet lidt morgenmad som egentlig bare var lidt brød med tilbehør – og kaffe.

Vi skulle en tur ned i byen i dag for at se hvad den kan tilbyde. Vejene er stejle så tænkte vi at følge en sti fra hotellet og ned til byen. Vi er kom et stykke ned af stien og så begyndte det at regne og tordne. Vi løb tilbage til hotellet for at komme i dækning for den tunge regn. Her burde der nok ha' været løbetrænet inden ferien, min puls steg gevaldigt på den lille løbetur og sveden sprang frem på panden. Nu gik det selvfølgelig også voldsomt op ad bakke…..

Vi ventede 1 time og så var vejret fint igen, men i horisonten oppe over bjergene var skyerne meget mørke, og udsigten sagde også uvejr, så vi spiste frokost, holdt siesta som man skal på de egne og så kom regnen med fuld styrke. Vi ventede en time mere og så var vejret fint. Det skifter hurtigt i disse bjergområder.

Vi gik ned til byen – af vejen, da vi ikke rigtigt vidste om stien var for mudret at gå på. Det gik stejlt ned og det var rimeligt hårdt at gå nedad på sådanne stejle veje. Vi gik igennem de gamle smalle gader og det var virkeligt hyggeligt og smukt. Vi kom ned i bunden af byen hvor der er en lille kirke vi hurtigt kigger ind i. En hver by i dette område med lidt selvrespekt har en kirke. Vi gik videre op i midtbyen som egentlig kun består af et lille torv og en gågade. Vi satte os ved en lille café og fik lidt at drikke, da det var blevet varmt. Bagefter gik vi i det lokale supermarked som "bare" var en mellemstor købmand med et stort udvalg, og købte lidt småting. Det er den eneste dagligvare butik i hele Tignale og det kan ses på alle de mennesker der havde fået samme idé som os. Vi fik puttet varerne i den lille rygsæk som vi har med og så kom det værste, vi skulle tilbage til hotellet og det går OP af bakke i et par kilometer.

Tilbage på hotellet – med sved på panden – ville drengene gerne i pool'en og det gjorde vi. Vandet er koldt i pool'en, men det var nu rart at blive kølet ned.

Klokken 17.30 gik Julius og Louise op på værelset for at bade. ½ time senere kom Vilas og jeg også op på værelset. Vi skulle lige bruge lidt ekstra tid på at få slappet HELT af.

Louise lavede lidt spaghetti og tomatsovs og kødboller, - lækkert - , og der blev spist op.

Om aftenen ville Julius gerne spille Uno. Jeg kunne ikke huske reglerne men de bliver hurtigt genopfrisket af drengene. Det fortrød de nok, da de efter et par spil begyndte at tabe – de havde ikke regnet med jeg lærte det så hurtigt, (arrhh, det er nok ikke hele sandheden).

Vi havde det sjovt og hyggeligt og sad på terrassen til det blev mørkt og spillede Uno.

Udsigten over Gardasøen er virkelig smuk nu det var blevet mørkt, her kunne man se lysene fra de andre byer rundt omkring søen og også fra de andre bjerg byer.

Klokken 23 er det sengetid på en dejlig hyggelig dag.

1. Tirsdag d.22/7 - Tignale

Klokken var ikke mere end 6 da jeg stod op, jeg havde ikke sovet fantastisk. Jeg lavede lidt kaffe som jeg nød mens jeg kiggede på udsigten over søen i morgendisen. Det blæste denne morgen og det var der også nogle surfere der havde opdaget.

De andre stod op klokken 8 og i løbet af de næste par timer. Der laves morgenmad af boller vi købte og så var der yoghurt som Louise havde købt. Hun roste den og prøvede at "sælge" den til os andre, men det gik ikke så godt. Vi nøjedes med brød og kaffe/Juice.

Dagen blev brugt på en tur ned til byen, hvor der var et marked som viste sig at være alt muligt billigt skrammel. Der skal også handles ind hos det lokale supermarked.

Vejret var fint – og varmt, så vi tog stien som blev sprunget over dagen før. Hyggelig sti som mindede om en gammel vej. Her var dog en masse sten på stien, så man skal passe på ikke at falde. På vejen ned ad stien gik der nogle æsler på en fold op til stien. Vi hilste på dem. Vi havde hørt dem dagen før med deres karakteristiske lyd "Hi – ha, Hi – ha" mens vi var ved pool'en.

Louise tog en masse billeder og drengene jokede med at pladsen til billeder nok var opbrugt med alle de billeder hun tager.

For enden af stien kom vi ind i et boligkvarter som så ud til at være et finere kvarter. Vi gik gennem kvarteret mens vi studerede husene og haverne. Vi kom til vejen op til byen og så vidste vi hvor vi var igen. Vi gik til midtbyen for at kigge på butikker, der manglede et spækbræt i lejligheden og det var irriterende. Vi fandt ikke et spækbrat og klarede os også uden. Vi kiggede også efter et godt sted at spise Pizza, nu vi er i Italien skal den lokale Pizza prøves. Vi fandt en restaurant hvor pizza'erne skulle være gode, men vi måtte vente, klokken var kun 11:30 og der åbnes først kl.12. Vi gik videre for at kigge på det marked der var stillet op et par hundred meter fra restauranten. Det lignede kopi-varer, hvilket priserne også afspejlede.

Klokken blev 12 og vi gik tilbage for at spise pizza på restaurant Apollo XI. Vi kom i god tid, da der flere steder har været kø når der åbnes. Det var dog ikke et problem her, der var masser af plads. Vi fandt et bord under en parasol udenfor og blev hurtigt betjent af en tjener. Vi fik drikkevarer og også bestilt pizza'ere. Vi bestilte forskellige pizza'ere så vi kunne smage lidt af hinandens.

Pizza'erne skuffer ikke, de var virkelige gode. Julius og jeg kunne ikke spise op, men vi fik resterne med.

Så skal der handles og vi gik i det lille lokale supermarked Conad. Denne lille fine butik, hvor der også er blevet plads til en lille delikatesse var fyldt med mennesker og man kan undres over hvordan der kan være så mange mennesker uden der opstår tumult, men det gik fint, bare man var tålmodig. Vi fik hvad vi kom efter.

Og så er det fascinerende at se hvordan Italienerne takler dette virvar. De tager det stillet og roligt, - og hvis kassedamen har brug for en lille sludder med en af de lokale, må vi andre bare vente, mere travlt har de ikke. Det kunne vi måske lære lidt af.

Vi gik mod hotellet med fyldte tasker og net, og igen, er var det op af bakke igen. På det stejleste stykke var det virkelig hårdt og jeg svedte "som en stukket gris" – som man siger, temperaturen var også 28° i skyggen.

Drengene ville gerne i pool'en hvilket var helt forståeligt, så Louise gik ned til pool'en med dem mens jeg "svedte af" og skrev lidt dagbog. Klokken 15.15 fulgte jeg trop og gik også til pool'en for at slappe af. Louise og drengene har fundet nogle solsenge hvor de nød det gode vejr fra en skyfri himmel. De har været en tur i pool'en og nu ville de gerne have mig med. Jeg havde ikke lyst lige med det samme, fordi vandet er koldt og så synes jeg det er lidt rart at ligge lidt i solen først. Drengen gik i pool'en og lidt efter fulgte jeg efter. Det er rart og hyggeligt at være sammen med drengene i vandet. Vi har det sjovt og hygger os.

Efter et par timer ved pool'en, gik vi på værelset igen. Klokken er blevet 17. Vi snakkede om at spise sent, men der gik ikke lang tid før drengene blev sultne. De spiste de pizza rester fra tidligere på for at afhjælpe sulten lidt.

Louise og jeg kunne godt drikke en kold øl, så vi tog til supermarkedet igen – denne gang i bil – for at hente vand, is og øl. Tilbage på hotellet lavede vi lidt mad, drak lidt øl og vand og hyggede på terrassen. Efter maden skulle der spilles Uno igen. Skægt og hyggeligt.

Der var "live musik" på hotellets store terrasse fra kl.20, og det lød som en dygtig musiker, så vi gik derned for at se hvem det var. Det var så en DJ der stod og spillede, - så live musik, det kan nok diskuteres.

Jeg lavede også lige et styrt ned til terrassen, jeg missede det nederste trin på trappen, og bum, så lå jeg der så lang jeg var.

Vi gik tilbage til værelset og i seng kl.23.

1. Onsdag d.23/7 – Limone/Riva

I dag er der planlagt en tur til Limone og Riva del Garda, så der blev ikke sovet længe den dag. Vi spiste lidt morgenmad og kørte klokken 10. Det bør tage ½ times tid at køre til Limone, ikke fordi der er så langt, men pga. trafikken. Der var mange turister i området.

Det var lidt spændende at køre fra hotellet og ned af bjerget af bjergvejen. Cupraen gjorde det godt, den ligger godt på vejen og har masser af kræfter., hvilket var rart. Det tog 15 min at komme fra byen, ned af bjergvejen til hovedvejen som går helt til Riva og også igennem Limone. Vejen går langs sø breden og bjergene. Her er en masse tunneller, både lange og korte, som vi kørte igennem. Og igen skulle man være vågen med de motorcykler der overhaler køer i modsatte vejbane.

Vi nåede Limone og drejede mod havnen, som mange andre også gjorde. Her er der lavet et stort parkeringshus, nærmest inde i bjerget og vi holdte i en lille kø for at komme til at parkere. Vi havnede på 5 etage hvor det krævede at man kørte op af en snæver opkørsel, - godt bilen ikke er større. Vi gik ned til stranden og kiggede lidt på seværdighederne. Stranden er nærmest dækket af perlesten og så er der store sten for at holde på breden. Der var mange der badede i søen.

Vi købte en is, spiste den og så skulle vi videre. Louise skulle ned og mærke vandet inden vi kørte.

Tilbage ved parkeringshuset var der nu en del biler der holdt i kø for at komme ud. Vi fandt bilen og kørte ud. Det var mere snævert at køre ud end det var at køre ind. Bilen kunne lige komme rundt, men de biler der var større måtte bakke engang for at komme rundt når de kom et dæk ned.

Da vi kom ud af parkeringshuset kunne vi rigtig se hvor der gerne ville ind og parkere. Der var så mange at politiet lukkede vejen mod havnen. Politiet dirigerede trafikken igennem byen da vi kørte derfra. Vi kørte videre nordpå mod Riva hvor trafikken gled rimeligt. ½ time senere var vi i Riva. Vi kørte om på øst-siden af byen og parkerede ved en Lidl-butik. Her er gratis parkering og vi skulle også handle lidt. Vi gik en tur en tur mod stranden for at få lidt frisk luft efter køreturen. På stranden var der mulighed for at surfe, sejle og bade. Her er også 4 campingpladser.

Drengen er blevet sultne og fik hver en burger fra en foodtruck og det lød til at den faldt i god smag. Det begyndte at regne, så vi gik tik bare mod bilen. Vi fik handlet i Lidl og så kørte vi mod Tignale igen. Vi nåede vores hotel ved 17-tiden. Lidt hurtigere end beregnet, der var mindre trafik så helt perfekt.

Tilbage på værelset lavede vi mexikanske pandekager til aftensmad, nemt og hurtig og det kunne alle lide.

Et par timer senere gik vi til ro, så vi kunne blive klar til en dag mere i morgen.

1. Torsdag d.24/7 – Tignale

Torsdag skulle vi på en lille vandretur se om vi kan finde vandfald i dalen, så håber vejret ikke driller alt for meget.

Efter morgenmaden tjekkes vejrudsigten og den lovede regnvejr ved 11-tiden. Klokken var 9:30 og vi besluttede at tage af sted. Vi kørte et par kilometre til nabo byen Aer, hvor vi parkerede bilen og begyndte at gå op mod det sted vi mente var vejen/stien. Vi var dog ikke sikre på at det er rette vej vi var på, så efter at have gået 15 min uden at have set et eneste skilt, så Louise spurgte nogle adventure folk om vi var på rette vej, og det var vi. Vi fulgte stien til en bro hvor der var nogle mindre vandfald og gik også en sti ned til åen som vi fulgte, men stien gik ikke videre så vi klatrede op igen og fulgte den større sti videre indtil der kom et skilt hvor der stod at her er en sti til vandfald. Vi gik ned af denne sti. Det var lidt en udfordring, for stien gå stejlt ned af skrænten hvor det meste var klippe. Heldigvis var der reb man kunne holde fast i på vej ned på de stejleste dele af stien, så det gik.

Vi kom ned til endnu et fald og herfra kunne man se længere ned af åen at der var flere fald og en lille som der var nogen badede i. For at komme over til dem, skulle vi klatre op af en skrænt, gå et stykke og så klatre ned igen. Her var en del folk, nogle var ude sammen med et adventure team for at lære at klatre og andre kiggede på. Vi kiggede et øjeblik og så gik vi videre, og for at vi kunne komme vider skulle der klatres op af en skrænt og det var en længere stigning end de andre og på en del klipper. Jeg svedte så min trøje skiftede farve, jeg bar jo også rygsækken. Og så kunne det mærkes i benene, men vi kom op til byen igen. Vi fandt bilen og kørte tilbage til hotellet. Klokken var blevet 13 og vi spiser frokost. Jeg ventede lidt da jeg ikke var så så sulten og satte mig på terrassen i en liggestol, nok lidt for længe, da skindet skifter farve i lidt rødlig retning. Louise spiste lidt brød og pålæg, mens drengene synes de vil have toast nu der var en toaster i lejligheden. Jeg ved ikke hvilke ost der er brugt til disse toast, men den brændte fast i toasteren så det næste ikke var til at få af. Måske en slags lim.

Der gik ½ time før det meste var væk fra toasteren igen.

Vi fik slappet af alle sammen og efter aftensmad, som var pasta m. kylling og bacon, skal vi igen spille nogle spil. Det havde vi en del sjov med. Da mørket trængte sig på, gik vi i seng.

1. Fredag d.25/7 – Tignale – Toscolano Maderno

Det var sidste dag i Italien. Vejret var ikke for godt, det regnede lidt og vi tænkte at køre en tur sydpå til Gargnano og videre til Toscolano Maderno bagefter.

Vi fik morgenmad og så var det afsted. Louise skulle køre bilen i dag, men der var ikke mange steder her i bjergene hun kunne prøve det inden det gik ned af bjerget. Vi kørte ned i byen og mod byen Aer hvor Louise får rattet. Hun kørte ud og vente på en lille parkeringsplads og så var hun klar. Vi kørte ned af bjerget og sydpå. 3 km fra Gargnano var der kø. Her var mange biler og da vi endelig nåede Gargnano, var der ingen p-pladser at se, så vi fortsatte. Da vi igen var 3-4 km fra Toscolano Moderno var der igen kø. Google foreslog en omvej gennem en lille bjerglandsby for at komme lidt hurtigere frem og det prøvede vi.Vi holdte jo bare i kø og ved at tage denne vej så vi noget andet. Det gik opad til landsbyen med hårnåle sving så snævre at Cupra'en – eller andre biler, - ikke kunne komme rundt uden at der måtte bakkes engang.

Det var en smuk by vi kørte igennem og da vi kom ned fra landbyen igen, havnede vi i en kø ved en rundkørsel midt i Toscolano Maderno. Vi kom hurtigt igennem køen, videre igennem rundkørslen og så ned af en sidegade, hvor vi fandt en p-plads.

Vi gik gennem byen som virkede til at være den gamle bydel, og så videre mod stranden. Her skete der ikke meget i dette gråvejr, så der købes is som indtages mens vi går langs stranden på promenaden. Her er mange campingpladser og her var en del Hollændere og vi kunne også høre en del danskere. Vi gik tilbage til bilen, en gåtur på et par kilometre. Vi besluttede at tage tilbage til Tignale og vores hotel, da vi ikke syntes der var meget mere at se her i byen. Louise kørte til det lokale supermarked i Tignale hvor der blev provianteret lidt. Det var lidt spændende at sidde ved siden af her i bjergene, Louise kørte godt så intet problem her.

Jeg overtog rattet ved supermedet, da Louise ikke har lyst til at køre det stejle stykke op mod hotellet. Tilbage på hotellet blev der slappet af indtil det var spisetid, hvor vi skal ned i byen og spise. Drengene ville gerne spise samme sted som den anden dag. Julius fik en (kedelig-) burger, Vilas en pizza med lækker parmaskinke, Louise og jeg deler en salat og en pizza. Og der skulle også dessert til, Vilas og Louise skulle have Tiramisu (Italiensk), mens Julius og jeg fik creme brulé (fransk). Vilas' og Louise's desserter var virkelig store og selv kageglade Vilas måtte give fortabt og levne. Julius og jeg spiste op, men denne dessert var heller ikke så stor.

Godt mætte kørte vi tilbage til hotellet og pakker det meste til rejsen i morgen. Derefter er det Godnat!

1. Lørdag d.26/7 – Tignale – Verona – Innsbruck

Turen i dag går til Verona og videre til Innsbruck med tog. Det var lidt vemodigt at forlade hotellet her i bjergene hvor vi har nydt freden og naturen. Vi opdagede også at Pandaen findes i stor stil her i bjergene, (Fiat-) Panda bruges i stor stil af de lokale som et frisk køretøj der kom rundt på de smalle veje her i bjergene. Og vi troede at pandaen var truet…

Vi fik ryddet det sidste op i lejligheden og smidt skrald ud, som også skulle sorteres her.

Klokken er 8, der blev tjekket ud og så gik det mod Verona hvor bilen skulle afleveres kl. 11 med fuld tank. Der var lidt kø på vejen dertil, med det var ok. På tankstationen i Verona hvor bilen skal fyldes, var der service på, der kom én og tankede bilen, vaskede vinduer, lidt som i "gamle dage" i dk. Jeg gav ham 5 euro for ulejligheden og han blev simpelthen så glad for det. Dejligt.

Bilen blev afleveret til tiden og gennemgået uden anmærkninger. Vi fandt en trappe hvor vi spiste et par sandwich og resterne af pizzaen fra i går. Herefter gik vi en tur mod centrum af Verona da toget mod Innsbruck først afgår kl.13.

Julius var lidt utilfreds med hans da den gnaver på skuldrene, Vi fik justeret lidt på den og det hjalp. Vi får også smidt lidt overfødelige ting ud, der var ingen grund til at bære på noget der ikke skulle bruges.

Vi kom tilbage til stationen og gik ombord på toget og det kørte præcis kl.13:01. Så var det bare at læne sig tilbage og nyde den smukke udsigt de næste timer igennem alperne. Toget kørte indimellem på kanten af bjerget og der kan være langt ned i dalen, men virkeligt smukt. Vi hilste kort på et ældre dansk ægtepar som er på vej til danmark efter en tur i Italien. De har lige en overnatning i München inden de fortsætter dagen efter.

Vi ankom til Innsbruck 16:35 og gik mod hotellet som ligger midt i byen. Vi fandt det ved at gå igennem en port fra gågaden. Vi tjekkede ind og får et lækkert familie værelse med dobbeltseng og 2 køjesenge til drengene. Portieren virkede dog lidt fraværende i receptionen og grinte lidt for sig selv – af hvad ved jeg ikke.

Vi skulle finde lidt hurtigt aftensmad og i gågaden ligger Hard Rock Café hvor vi fik et bord selvom der var godt fyldt. Det er et hit for drengene – og også for Louise og jeg. Det er gode og "sunde" burgere de laver her. Efter maden gik vi tilbage til hotellet og slappede af.

Efter et bad var det i seng.

1. Søndag d.27/7 – Innsbruck

Vi har morgenmad med i dette ophold, så kl.9 gik vi ned og så på udvalget. Det er et fint udvalg med lidt af det hele. Efter maden gik vi tilbage til værelset for at finde ud af hvad der skal ske. Planen er at vi skal til toppen af Nordkette men skyerne hænger lavt og det er begyndt at regne. Vi tjekkede vejrudsigter, receptionen og kiggede ud af vinduet for at finde ud af om det var en god idé. Louise og jeg gik en tur i byen for at tænke over det og her opdagede vi hvor smuk en by Innsbruck er. Her er flere små gader, små pladser og gamle smukke bygninger. På flere af bygningerne og gaderne er der en beskrivelse af hvem der har bygget og boet i bygningerne og hvorfor gaderne hedder som det som de gør. Og så er der en dejlig rar og afslappet stemning. Vi hentede drengene for de skal da også opleve denne fantastiske by. Tror ikke de var helt enige. Vi afsluttede turen med en tur på McDonalds.

Vi kunne se at skydækket på bjerget hele tiden ændrede sig, så der måtte tages en beslutning. Og vi besluttede at tage på bjerget og så håbe vi kan se noget når vi kommer derop. Louise købte billetterne online og så var vi klar. Vi gik ned mod stationen midt i byen og steg på det første tog. Toget kører de første 300 op af bjerget og er et special tog. Vi kørte først over floden og så gik det opad. Toget er konstrueret sådan at person kupéerne hele tiden er vandrette, så når toget begynder at køre opad, de at vippe til vandret position. Der var et stop ved Alpe zoo inden vi nåede endestationen i ca. 800 meters højde. Her er der en flot udsigt over byen. Vi skal videre op, op i ca.1900 meters højde i en kabelbane. Det er tilladt at være 95 pers i sådan en gondol, så det er kraftige snore der holder den.

Vi gik ombord i den og der var en del andre der også skulle med, men ikke 95. Vi har ikke prøvet sådan en stor gondol/svævebane før, så med lidt højdeskræk var der også kriller i maven.

Gondolen kørte stille og roligt ud fra stationen, og så sættes farten op. Det gik roligt opad hvor der var en del skyer og her var sigtbarheden ikke så stor. Efter godt 10 min var vi ved stationen på bjerget og til alt held, var der nu kommet huller i skydækket så udsigten kunne nydes over byen og de andre bjerge. Det er også muligt at komme 300 meter højere op for at komme helt på toppen, men det har vi ikke behov for, vi synes vi var rigelig højt oppe, - og så var der også en del skyer helt oppe. Vi gik en lille tur på bjerget, hvor her også var en del får der gik og græssede. Dem skulle vi lige hilse på. Efter lidt tid, blev det dårligt vejr og begyndte at regne og skyerne var igen samlet om toppen, så udsigten var væk. Vi har også været der i godt 1 time, så vi beslutter at tage ned igen. Vi gik mod gondolen og ventede på at vi kunne komme med. Den kørte hvert 15 min, så det var ikke et problem.

Vi kom ombord og så gik turen ned igen, og her var også en del skyer så ikke den store udsigt.

Den sidste tur ned mod byen foregik med toget som vi også kørte opad med, og det var lige ankommet til stationen, så vi kom hurtig med, - helt perfekt.

Tilbage i byen får vi en snak om oplevelsen og alle var enige om at det var en rigtig god oplevelse og at det var godt vi tog chancen og kørte på bjerget. Hvis vi ikke havde gjort det, havde vi nok ærgret os bagefter.

Det var ved at være tid til aftensmad og Vilas kunne godt tænke sig en wienerschnitzel nu vi var i Østrig, så vi gik mod en restaurant som hedder "Stifts keller" som er berømt for sit østrigske køkken. Vilas fik sin Wienerschnitzel med persille-kartofler, Julius fik kylling med pommesfrites, Louise fik biksemad med spejlæg og jeg fik friturestegt fisk med kartoffelsalat. Det var store portioner og det mætter. Vi skal dog smage en østrigsk dessert, så vi bestilte en Aphel struttel med varm vaniljesovs som vi delte. Det var et dejligt måltid mad og en god stemning i restauranten selvom den ene tjener virkede lidt arrogant. Det ændrede sig da vi betalte til ham, så blev han helt snakkesalig. Vi tømte glassene for det dejlige kolde lokale øl og forlod stedet.

Mætte og tilfredse gik vi tilbage til hotellet og på vejen kom vi forbi en Rolex butik som fangede Vilas' opmærksomhed. Der stod dog ingen priser på urene, men den unge mand har sans for kvalitet. Vi gik videre mod hotellet, vi skal ha' pakket da vi skal tidlig op næste dag og videre.

1. Mandag d.28/7 – Innsbruck – Zürich – Paris

Frankrig var næste destination og turen gik gennem Schweiz til Paris.

Vi skulle tidlig af sted så vi stod klar til morgenmad kl.6:25, 5 min før end restauranten åbnede. Vi fik lov at gå ind at spise og bliver hurtigt færdige.

Louise og jeg har været lidt spændte på hvordan drengene ville klare det med at komme så tidligt op, men der ikke været nogen problemer overhoved, de har været helt fantastiske hele vejen igennem og ikke kun til at stå op.

Vi gik på værelset og fik pakket det sidste inden vi tjekkede ud fra hotellet og gik mod stationen. Vi fandt perronen hvorfra toget afgår fra og gik ombord da det blev åbnet. Vi fandt vores pladser og nød turen mod Zürich. Den første del af turen gik igennem de Schweiziske alper og er en flot tur. Vi nåede frem til Zürich og her skulle vi skifte tog. Her var en ventetid på et par timer inden turen gik mod Paris. Vi tænkte at ventetiden kunne bruges til en tur i byen, men det begyndte at regne og så blev det droppet. Vi fandt i stedet noget at spise på en fastfood restaurant på stationen. Her spilles højt musik og da Louise har hovedpine var det ikke det store hit for hende. Drengene spiste hot wings og de køres hurtigt ind.

Vi nærmede os tidspunktet hvor toget afgår mod Paris og gik mod perronen og gik ombord. Det var et TGV-tog vi skulle med og det er et høj-hastigheds tog så det var vi spændte på hvordan det kørte. Desværre har vi kun 2 kl. pladser her, og det kunne mærkes, vi sad tættere, her var varmere og mere støj. Vi kom afsted fra Zürich og så gik det stille og roligt (med 180 km/t) af sted og da vi så kom ud på de mere lige stræk, bliver hastigheden sat op til 280 – 320 km/t. Og vi nåede Paris Garde Lyon til tiden. I forhold til komfort har dette ikke været den bedste togtur, - men helt klart den hurtigste.

I Paris skulle vi en lille tur med metroen for at komme i nærheden af den lejlighed vi har lejet. Det virkede kaotisk med alle de mennesker på stationen og det var svært at overskue hvor metroen kørte fra. Vi besluttede at komme ud af stationen og evt. tage en taxa. Ude foran stationen var der en nedgang til metroen og vi gik ned for at se om vi kunne finde ud af hvordan den fungerede. Da vi kommer ned kunne vi umiddelbart kun se sluserne man går igennem for at komme til selve metroen. Vilas er skarp og ser der var en billetautomat i hjørnet bag nogle søjler. Her fik han også hurtigt et overblik over hvordan den skulle bruges. Med billetter i hånden gik vi gennem slusen til metroen og ned til toget hvor vi gik ombord. 4 stationer senere står vi af igen og går op på gaden, ikke langt fra Notre dame, og så gik vi mod lejligheden. Indgangen til Lejligheden blev fundet efter en lille gåtur, og med nogle koder vi har modtaget, kunne dørene til gaden og lejligheden, åbnes. Det var en fin lille lejlighed med lille køkken, 2 dobbelt senge og badeværelse. Alt så fint og nyrenoveret ud, der var dog nogle ting som ikke var helt ok. Toiletbrættet er revet halvt af og knagerækken på døren sad næsten ikke fast. Utroligt den blev hængende. Jeg fik sat toiletbrættet nogenlunde fast så man kunne side på toilettet uden at risikere at falde af. Godt jeg tog min tro følgesvend, en schweizerkniv, med.

Vi gik i et lille supermarked et par gader væk og købte lidt ind til aftens- og morgen-mad. Tilbage i lejligheden laves der aftensmad og bagefter var det afslapning. Jeg skulle dog lige følge med i hvad der sker i Paris's gader om aftenen, så jeg "hang" ud af vinduet. Der var et godt overblik her fra 4.sal, men der skete ikke meget denne aften. Nu var det sengetid efter endnu en rejsedag.

1. Tirsdag d.29/7 – Paris

I dag skulle vi se Paris, og det blev på gåben.

Vi sov lidt længe, stod op og fik lidt morgenmad og så tog vi af afsted. Det var fint vejr, ikke for varmt og ikke for koldt. Vi gik mod Notre Dame som man jo skal se, og som lå ligge for enden af gaden hvor vi boede. Note Damer er ved at blive bygget op efter en omfattende brand for nogle år siden. Her var mange mennesker der gerne vil ind i kirken, så vi gik rundt om den og så hvor omfattende opbygningen af kirken er, og så gik vi videre mod Lauvre-musseet. Lauvre er et kunst-museum i Paris og det er i nogle virkelige store smukke bygninger. Vi gik ikke ind, men nød det udefra.

Vi bevægede os nu mod Eiffeltårnet og på vejen skulle vi finde noget at spise. Vi gik ind i en mindre sandwich butik og da Louise prøvede at forklare hvilke sandwich vi gerne ville have, viser det sig at servitricen er dansker. Det gjorde det jo en del nemmere at bestille, ikke alle franskmænd snakker lige godt engelsk og det franske er ikke der vi har vores spidskompetencer.

Der var et tilbud hvor der kunne købes sandwich, sodavand og en dessert, og det blev købt. Desserten var en lille citronkage som så lækker ud.

Vi gik til Eiffeltårnet og kiggede på dette prægtige bygningsværk. Og så er det højt. Vi fandt en plet i det grønne på pladsen foran tårnet og spiste vores sandwich-pakke med dessert. Vi sad lidt og fordøjede maden inden vi skulle videre. Vi gik nu mod Pantheon som ligger 2 – 3 kilometre væk. Trætheden begyndte at melde sig, så Pantheon blev aflyst. Vi gik i stedet for mod lejligheden.

Tilbage i lejligheden bliver skoene taget af så tæerne kunne få lidt luft. Vi har trods alt også gået 22000 skridt. Godt klaret af drengene.

Vi snakkede lidt om hvad vi skulle med aftensmad, da det var lidt svært at finde en fransk restaurant i nærheden hvor alle var med på menuen. Så vi blev enige om at besøge et supermarked hvor hver især kan vælge hvad der var lyst til. Tilbage i lejligheden spiste vi det indkøbte og efter et par timer var det sengetid. Godnat.

1. Onsdag d.30/7 – Paris – Amsterdam

Vi skulle videre mod Amsterdam i dag. Vi spiste morgenmad, pakkede det sidste i rygsækkene og så gik vi mod station Garde du Nord hvor toget mod Amsterdam afgår fra. Der er et par kilometre at gå og det er drengene ikke helt tilfredse med, men efter ½ time var vi der, så det var jo ikke så slemt. Vi var der i god tid så vi gik på en café overfor stationen for at få kaffe/juice og crossiant. Julius ville også gerne have en creme brulé, det kan han godt lide, så det skal han ha'. Vi smagte den alle sammen og den smagte også rigtigt godt, lige som en fransk creme brulé skal smage.

Jeg svedte som en hest, og ville gerne ud i den friske luft igen, så vi gik mod stationen igen. Vi kiggede på tavlen for at se hvilke perron toget afgår fra, men det var ikke kommet på endnu. Det kom først på tavlen ½ time før toget afgår og så pludselig var der en masse mennesker er stod og ventede på at få lov at gå ombord på toget. Vi tog det stille og roligt, vi havde bestilt plads på toget så intet problem. Da vi endelig kom igennem slusen til toget skulle vi helt ud i enden af perronen for komme til den vogn vi skal være i. Toget var sat sammen af 2 togstammer og var derfor ekstra langt. Ved døren til vognen stod der en medarbejder og guidede folk på plads og da vi fortalte hvor vi skulle side får vi tildelt 4 nye pladser så vi kunne side sammen. Og det var fordi 2 af de pladser vi havde reserveret ikke fandtes på toget. Det virkede lidt kaotisk men vi fik 4 pladser og så måtte vi håbe at der ikke kom andre der gerne ville side der.

Det var en fin og komfortabel tog tur til Amsterdam med et fint tog.

Da vi ankom til Amsterdam HBF skulle vi finde hotellet og det ligger 2 – 3 km væk så vi gik dertil. Drengene syntes at en taxa havde været rart, men det var nu rart at få rørt sig lidt after at ha' siddet ned nogle timer. Hotellet er en ældre flot shipping bygning der er lavet om til hotel med respekt for den oprindelig stil, virkelig charmerende. Vi fik et familieværelse på 4.sal i fin stand og udsigt over vandet.

Vi skulle finde et sted at spise i nærheden og vi fandt en restaurant i nærheden hvor vi tænkte at alle kunne finde noget på menuen de kunne lide. Den ligger i gå-afstand fra hotellet, og vi gik derover. Restauranten mindede mest om et værtshus, meget autentisk, men vi fik lidt at spise og det var ok.

Tilbage på hotellet slappede vi af og nogen gik i bad. Klokken blev 23 og så går vi i seng.

1. Torsdag d.31/7 – Amsterdam

Vi spiste morgenmad i hotellets restaurant og det gjorde vi ved 9-tiden. Efter morgenmaden skulle vi ud at opleve byen og vi skulle starte med en kanalrundfart. Louise har bestilt billetter til Loves kanalrundfart og de holder til i nærheden af central station. Vi tog til stationen med en sporvogn og gik til kanal rundfarten, og da vi har billetter, stillede vi os bare i kø. Efter 15 min kom vi i båden og sejladsen begyndte. I båden var det muligt at tilslutte et headset som blev udleveret, og så vælge sprog. Her er 19 sprog at vælge i mellem som fortalte lidt om de historiske informationer der kom igennem kanalerne i Amsterdam. Vi sad bagerst i båden og drengene hyggede sig gevaldigt med at høre informationerne i forskellige sprog, bl.a. kinesisk, russisk, fransk mm.

Sejladsen tog ca. 1 time og man får set Amsterdam fra kanal-siden og er en udmærket tur som gav et lille indblik i byens historie, hvis man hørte efter. Man ser også at der er en del fine bygninger.

Efter turen gik vi en tur ind til centrum for Vilas kunne godt tænke sig at besøge et par tøj-butikker. Og der skal også findes et sted at spise. Vi kom igennem nogle tøjbutikker uden der blev købt noget, Vilas synes ikke der var noget han kunne bruge. Julius og jeg gik også og hyggede os lidt hvor vi prøvet nogle fine hatte m.m.

Vi gik i gennem byen, over en del af kanalerne for at finde et spisested, men vi endte med at gå retur til centrum, hvor vi fandt en café som var rimeligt fyldt. Der var dog et 4 mands bord der lige var blevet ledigt og det tager vi. Der kom hurtigt en tjener og vi fik bestilt drikkevarer og mad. Drikkevarerne kom hurtigt, men maden trak en del ud, der gik vel 45 min. Til gengæld smagte det godt.

Klokken var blevet 17 og så var det tid at tage mod hotellet. Ved central station tog vi sporvognen tilbage mod hotellet. Vi skulle spise aftensmad på hotellet, vi trak den dog til kl.20 inden vi gik i restauranten. Vi bestilte mad og drikkevarer og det kom rimeligt hurtigt. Jeg havde bestilt laks og blev skuffet over den servering jeg modtog. Laksen var fint tilberedt, men tilbehøret… Der var 3 broccoli som var bagt lidt i oven og det var det, ingen sovs eller andet. Kedeligt.

Efter maden gik vi på værelset og vurdere lidt på Amsterdam og hvilket indtryk vi har fået. Det var generelt et godt indtryk, afslappet stemning selvom der var en del turister her, og så virkede det som en hyggelig by. Vi så lidt fjernsyn inden vi går i seng. Vi skulle tidlig op om fredagen da det er tid til at tage mod danmark.

1. Fredag d.1/8 – Amsterdam – Korsør

Klokken var 6 da vækkeuret ringede. Toget afgår fra stationen kl.8 og inden da skulle det sidste pakkes og vi skulle også til stationen. Vi fik pakket det sidste og gik ned og tjekkede ud. Det regnede en hel del nu, så vi får receptionen til at bestille en taxa i stedet for at tage sporvognen. Der er et stykke vej til sporvogns stoppestedet, og tænkte man blev godt våd af denne gåtur. Og der er ikke meget ved at sidde plader våd i toget.

Taxa'en kom hurtigt og vi blev fragtet til stationen uden problemer og i tørvejr. Her købte vi lidt morgenmad som vi kunne tage med i toget, da vi ikke kunne nå at spise på hotellet inden vi tog derfra.

Vi gik til perronen og afventer toget. Toget kom og vi gik ombord og fandt vores pladser. Vi skulle køre nogle timer før 1 togskift i Rheine. En fin tur hvor vi sad i kupé med 2 amerikanere. I Rheine skulle vi med et regional tog videre mod Osnabrück og det tog ca. 30 min. og gik som planlagt. I Osnabrück skulle vi fange toget mod Hamburg og der var 14 min fra vi ankom til toget afgik på en anden perron. Vi skyndte os op på den perron hvor Hamburg-toget skulle komme, og i det samme kom der et ICE-tog som skulle til Hamburg. Det var hurtigt, tænkte vi, og vi skyndte os ombord og fandt vognen og vores pladser, - men her sidder nogen. Det forstod vi ikke helt indtil en anden passager fortalte Louise at toget var 50 min forsinket. Så det var det forkerte tog vi var kommet med. 10 min senere var det "rigtige" tog kommet. Vi fandt nogle andre ledige pladser så alt ok.

Vi kom til Hamburg HBF hvorfra vi skal videre til Hamburg Altona hvorfra Københavnertoget afgår fra. Vi fandt et S-tog der fragtede os til Altona stationen og vi fandt perronen, men intet tog endnu, her var også 1 times ventetid endnu. Klokken var ved at være 14 så vi gik på KFC og spiste forskellige arvarter af kylling her. Det var ok. Vi gik tilbage til perronen men stadig intet tog at se. 15 min senere kom toget rullende ind på perronen, - og det slidt ud, det lignede udtjente vogne fra DB. Vi går ombord og fandt vores pladser, vi skulle dele en kupé med 2 yngre mennesker. Vi kørte mod danmark i dette slidte tog, sæderne var hårde og temperaturen svinger en del. Og så kan devices ikke oplades, nærmest en skandale… Vi overlevede dog. Ved Kolding blev det oplyst at toget var 30 min forsinket, hvilket ikke er godt for vores skift i Odense. Vi ankom til Odense og måtte vente 30 min på næste tog over storebælt da vi ikke nåede det planlagte. Rart at komme i et nyere tog igen. Vi kørte med til Korsør hvor vi stod og Henrik A, min gode ven, hentede os i vores bil. Dejligt han gad det. Vi kørte mod Kalundborg og satte Henrik af på vejen. Vi var hjemme kl.21 og fik sagt hej til hunden, Carlo, som Frida, Markus og mine forældre har passet godt på mens vi har været væk. Mange tak for det.

1. Hjemme igen

Det har været en ny ferieform for os, at tage toget rundt i europa og hvordan har det så været?

1. Planlægning

Først skulle turen planlægges og det er Louise der har trukket læsset her og brugt en del tid på det.

• Der har været meget planlægning – hvor skulle vi hen, hvad ville vi se

• Så skulle der bestilles: billetter, pladsbilletter (krav i nogle tog), hoteller.

1. Oplevelser

Der har været mange oplevelser, både i de byer/områder vi har været og rejserne med tog mellem byer/områder.

1. Byer

• Verona – Tignale:Verona var et kort besøg, men virker som en flot by. Tignale ved Gardasøen er virkelig dejlig hvis man ønsker ro og natur. Et hyggeligt bjerdistrikt.

• Innsbruck: En flot by med rolig atmosfære, en positiv oplevelsen

• Paris: Med alle de berømte seværdigheder, en by jeg nu har fået en fornemmelse af og der må godt gå lidt tid før den skal besøges igen

• Amsterdam: Afslappet stemning – lidt som københavn –også en flot og hyggelig by. Måske den skal besøges igen.

1. Tog

• DSB (Danmark): Fin service, fine tog (vi kørte 1.kl.) – alligevel sidder man med en fornemmelse af at der nok kommer nedbrud eller anden for forsinkelse – det oplevede vi også

• DB (Tyskland): Virkelige dejlige tog, især på 1kl. Vi kørte hovedsagligt med ICE-togene, som er langdistance tog og kører lidt hurtigere end normalt. DB virker som om det snurrer som et ur, men de har også forsinkelser, det oplevede vi et par gange.

• QBB (Østrig): En god oplevelser (1.kl.) hvor vi også oplevede forsinkelser, ellers som DB-togene.

• SNCF (Fransk): Her kørte vi i TGV-tog men desværre på 2.kl. Her var pladsen trang, her var varmt og også mere støj end vi var vant til. Men det kørte hurtigt, vi så 320 km/t.

• Eurostar (holland); Fint tog, samme standard som i DB og QBB.

1. Vil vi gøre det igen

Vi har kørt ca. 50 timer i tog i alt incl. ventetider, og det er lang tid. Det kan ikke konkurere med fly på ren rejsetid, men incl. Ventetid er forskellen nok mindre. At rejse med tog er også afslappende, at læne sig tilbage og drikke en kop kaffe e.lign. Mens toger drøner afsted med 200 km/t, kan bestemt også noget. Det kan dog være lidt stressende at holde styr på tiderne når der skal skiftes tog, især hvis toget er forsinket.

Denne tur skal lige fordøjes med alle de indtryk der har været. Og hvis man spørger drengene om vi skal på interrail igen, tror jeg svaret er NEJ.