Søndag d.2/7 Charleston SC

Dagen i dag står i afslapningens tegn. Vi har kørt en del den første uge og så er det også vigtigt at slappe af ind i mellem. Et godt sted at gøre , er her på denne campingplads. Der er dog lidt vasketøj der skal vaskes, så det er ikke kun afslapning.
Vi står op ca. 8.30 og laver lidt morgenmad. Det bliver noget med mælk på eller noget yoghurt. Der er nogen der gerne vil i poolen og det er det vi gør. Vi starter med at sætte vasketøj over og går så til poolen hvor børnene allerede er hoppet i vandet. Vandet i polen er dejligt varmt og det har også tiltrukket en del mennesker fra pladsen, men det er ok at være der. Det var min mening at sidde ved poolen og skrive dagbog til blog'en, men det er for varmt så jeg hopper også en tur i poolen. Temperaturen er vel omkring 33-34 grader og i solen er det varmt. Jeg hygger mig lidt i poolen med familien og efter ½ times tid går jeg op og sætter mig for at skrive lidt. Vasketøjet er også færdigt, så Louise går over og smider det i tørretumbleren. Det er lidt spild af energi i dette vejr, men vi har ikke så mange andre muligheder for at få tørret tøjet. Klokken er ved at være 13 og nogle af børnen er ved at være sultne. Oliver går først op i hytten og varmer lidt rester fra i går. Julius og Vilas samt Frida har købt dumplings (En form for dej med kødfyld) som de spiser. Louise og jeg tager de sidste rester fra i går og varmer. Efter maden skal der fordøjes og det gøres ved at nogen spiller kort og andre sætter sig på terrassen. Jeg har netop fået besked fra teleselskabet 3 at der ikke er mere data tilgængelig. Der er brugt 25 Gb. Det har de glemt at oplyse om da jeg bestilte, men måske står det med småt et sted. Abonnementet hedder fri tale og fri data, men når man er i USA er det ikke den rene sandhed. Jeg kan dog købe flere data hvilke jeg gør når nu der skal køres så meget i morgen.
Drengene spiller kort og jeg ligger mig på sengen for at slappe af, hvor der er dejligt køligt. Klokken er 15.30 og der skal findes på aftens mad. Frida har rigtig mange bud som hun synes kunne være en god ide, alligevel kører vi i Wallmart for at få lidt inspiration. Her bliver købt noget kylling som er tilberedt og så lidt kartoffel salat. Så er der lidt salat og broccoli, det skal nok blive godt. Frida viser sig fra sin kulinariske side og begynder at lave mad. Kl. er også 18.
Kyllingen var lidt tør og den kolde kartoffelsalat er lidt alternativ, jeg brød mig ikke om den. Men det blev spist.
Vi rydder op efter aftensmaden og så vil Julius og Vilas gerne i poolen. Louise og jeg går med dem ned til poolen så de kan få en dukkert. Vi indtager ligge stolene kigger på de to banditter der springer rundt i vandet. Kl.20 bliver vi enige om at gå i hytten, Julius skal også tisse. Vilas ville gerne blive lidt længere i poolen, men vi går op nu.
Tilbage i hytten laver vi en kop kaffe og spiser en cookie og der er også lidt snacks. Vi går ud og drikker kaffen, det er dejligt vejr, varmt med en let brise, og så er det begyndt at blive mørkt. Kl.21 går vi ind i hytten og børster tænder, går i bad og hvad man nu gør når det er ved at være sengetid. Kl.21.30 er jeg gået i seng og skriver lige det sidste til dagbogen.