Tirsdag d.27/6 Fra Big meadows lodge til Salem

Vi bliver vækket med fuglefløjt i Meadows lodge og klokke er vel ca 7. Det har ikke været så varmt i nat, nok fordi vi er i højden, ca 3800ft (1230 m o havets overflade) og det er lidt køligere i denne højde. Og hytten er i særlig isoleret. Men dejligt frisk. Da Louise kigger ud står der en slags rådyr uden for hytten og solen er ved at komme igennem træerne.

Jeg skriver lidt i blog'en og kl.8 begynder Louise at finde morgenmaden frem og lave et par kopper kaffe. Maden skal hentes i bilen, da den blev lagt der pga. der er bkørne i området.

Det er ikke alle der er lige motiveret til at stå op og få lidt morgenmad, men det er måske fordi det er lidt koldt. Jeg sidder også og er optaget af at skrive og det er lige før kaffen bliver kold inden jeg tager mig sammen til at få lidt morgenmad. Vi får alle lidt at spise, det er toastbrød med nutella eller syltetøj og med juice eller kaffe til. Kl.9 er de fleste spist af og vi begynder at rydde op. Check ud er inden kl.10, men vi vil gerne lige hen og kigge ud ved en udsigtspost de kalder sortestenen som ligger 10 min gang derfra. Julius, Vilas, Louise og jeg går hen og kigger. Man skal dog passe på hvor man går, da det regnet og stien derop er lidt stejl og en smule mudret. Men det er et flot syn når man er kommet op. Man kan se hele dalen fra sortestenen. Det er stadig en fugtig luft der er, men meget frisk. Og så er her denne dejlige stilhed, kun afbrudt af fuglefløjt, - og Julius og Vilas der snakker og pjatter.

Vi går tilbage til hytten og får ryddet det sidste op og fyldt det i bilen. Kl 9.50 bliver der check'et ud og turen går nu mod Humbacks Rocks som er et udsigtssted på toppen af en høj bakke hvor der er en stor sten.

Der er ca. 1 times kørsel dertil og kører direkte den hurtigste vej. Intet trafik så det var en fin køretur. Det er i bjerge vi kører så det går op og ned så vi skal være lidt opmærksom på om nogen bliver køresyge. Det kan også ses på tankmåleren, der suges godt i tanken fra den store motor.

Vi når frem til parkeringspladsen ved Humback rock og så skal vi selv gå op til stenen og her er langt op. Ca.40 min gang. Børnene er allerede begyndt at brokke sig, og det bliver kun værre. Med vand i rygsækken begynder vi at gå op mod stenen og det går op, op og op og på den øverste halvdel er der rigtig mange sten at gå på. Og de kan være glatte da de er fugtige. Det kan Frida tale med om, hun faldt på vej op på stenene, men hun er sej og fortsætter uden en grimasse. Hun var nu heller ikke helt tilfreds med turen, og jeg tænker hun havde sprunget turen over hvis hun havde vidst hvordan stien var på forhånd. Drengene synes egentlig det er meget sjov, Julius er dog lidt bekymret for Frida da hun falder og slår sig.

Vi kommer helt op og får taget de obligatoriske billeder på den store sten og der er en flot udsigt over dalen. Der er også andre der er kommet op til stenen, der sidder 3 piger da vi kommer, og vi har mødt en 8-10 stykker der var på vej ned derfra.

Efter 10 min. på stenen begynder vi nedstigningen. Det er rimeligt fladt de første par hundrede meter og så begynder det at gå ned. Oliver går forrest med de store fødder og godt fodfæstemed Julius og Vilas lige efter. Jeg holder mig lidt bagved i starten sammen med Frida og Louise. Det er næsten sværere at gå ned end op, stenene er glatte og man glider nemt. Frida når at falde på vej ned og skaber sit knæ, hun fortsætter dog som intet er hændt.

Vi kommer ned på den almindelige grus stig som ikke er helt så besværlig at gå på selvom den stadig går stejlt nedad. Julius og Vilas er i hopla og løber nedad stien og tilbage til os igen. De fjoller også, - næsten så meget at andre gæster bliver lidt nervøse for dem da de løber og hopper rundt på stien. Men de får brugt deres energi. Til sidst løber de den sidste vej til parkeringspladsen og vi kommer lidt efter. Frida er blevet i bedre humør nu gå turen er ved at være forbi. En tur der var lidt hårdere end vi regnede med, men alle kom godt igennem den.

Vi kører videre mod Salem hvor vi skal overnatte men slår lige vejen forbi Natural bridge for at se hvad det er for noget. Efter en tur i visitor centeret og besøg på toilettet, er klokken blevet 13.30 og vi vælger at få lidt at spise. Toastbrød med spegepølse, avocado eller andet fra vores eget buffet i bagage rummet, dejligt.

Da vi har fået lidt at spise, fortsætter vi mod Salem hvor vi skal overnatte på hotel Comfort Suites. Efter 1 times kørsel mere er vi fremme ved hotellet. Det ser nydeligt ud udefra, men det snyder lidt.

Vi checker ind og skal alle sove i det samme værelse med med 2 queen size senge og en sovesofa. Det ser slidt ud, men det går vel for enkelt nat. Der er pool, og da vi har fået bagagen ind på værelset, går alle til poolen. Jeg bliver dog og skriver på blog'en. Der er en meget snakkesalig mand ved poolen som Louise og Oliver får en snak med.

Efter en lille time, kommer de andre tilbage fra pool'en. Vi skal snart til at finde på lidt mad. Der er et indkøbs center som er nabo til hotellet, og det besøger vi. Vi køber lidt salat og så går vi i pizzariaet ved siden af og køber nogle pizzaere som vi kan spise på hotelværelset. Vi spiser, Frida spiser salat og vi andre spiser pizza. Der er købt 3 pizzaere og nogle kyllinge vinger,- friture stegte – som vi spiser. Der blev en del pizza i overskud, men tænker vi kan tage det med turen i morgen.

Vi skal ha' slået sofaen ud til en seng og her opdager vi at der ikke er sengetøj, dyner eller puder til sovesofaen, så Louise og jeg går ned ved receptionen efter kaffe, spørger vi rectionisten om der er sengetøj. Hun har nogle lagner men dyner m.m. har hun ikke mere af, så vi må nøjes…..irriterende. Vi går tilbage til værelset og alle børnene har lagt sig i sengene og så kan vi godt regne ud hvem der skal sove på sofaen,- Louise og jeg. Det er ikke det bedste, men vi ofre os denne gang.

Børnene har været i bad efter turen i poolen, men Louise og jeg skal også i bad, men der er ikke flere håndklæder, så igen må vi til receptionen og bede om håndklæder, - igen irriterende. Ved elevatoren dufter der af røg fra noget euforiserende stoffer, så havde man stået der længe nok, kunne man sikkert blive lidt påvirket. Lidt skummelt.

Julius falder hurtigt i søvn, klokken er vel ikke mere end 21, og vi andre går i seng en time senere og denne sovesofa er ikke så rar at ligge på, der er en jernstang der holder madrassen som jeg får i ryggen, så det var ikke den bedste nattesøvn.