Tirsdag d.4/7 St Augustin

Så blev det tirsdag og i dag er det Julius' fødselsdag, 11 år bliver han. Vejret er dejlig varmt her i St Augustin FL og solen skinner fra en skyfri himmel her fra morgenstunden. Klokken er 7.30 da de første vågner og Julius er en af dem. Han kigger lidt på telefonen indtil Vilas vågner og så vil de gerne en tur i poolen. Louise sætter sig udenfor værelset for at læse i solen, men det er hurtig overstået, der er rigtigt varmt i solen, så hun går med drengene i poolen i stedet for. Jeg tilslutter mig i poolen lidt senere og det er godt nok dejligt at blive kølet af. Efter en times tid går vi på værelset igen for at lave lidt morgenmad. Frida og Oliver er også vågnet nu. Der er lidt forskelligt brød og også havregryn og alle finder noget de gider spise. Så går vi ud på en tagterrasse for at spise og fejre Julius. Vi har købt en lille gave til ham, AirPods som han har ønsket sig, og så fik han også en gave fra farmor og farfar som vi havde med hjemmefra. Der bliver også ringet op til alle bedste forældrene så de kan hilse på Julius og få en status på turen.
Efter morgenmaden tager Frida de 2 yngste med i poolen igen,- det er også rigtig varmt ca. 33 grader. Og så er det endnu værre i solen. Flere af os er også blevet lidt brændt i solen så man skal passe på.
Kl.13 er vi på værelset igen og vi køler af inden vi skal ud og spise frokost. Julius vil gerne have en burger og det prøver vi at finde. Vi går igennem gågaden, tror jeg det er, hvor der er mange restauranter. Det er sindssygt varmt at gå i denne gade med solen bagende ned i hovedet at vi må runde en tøjbutik med AC for at blive kølet lidt ned. Der er ikke så mange restauranter der laver brugere. Vi finder dog én, som minder lidt om en sportsbar med fodbold på flere skærme, hvor vi bestiller en cheeseburger med fritter. Og det er faktisk en ok burger, smager dejligt selvom bollen en lidt kold. Efter dette måltid beslutter vi at gå tilbage til værelset sumpe lidt. Vilas er skoldet på sine skuldre og det gør ondt bare at gå med t-shirt på, så derfor vil han og os andre, gerne på værelset og have noget af tøjet af.
Vi slumre en times tid og så er det tid til poolen igen, de 2 små keder sig, de kan ikke falde til ro og slappe af og de plager om den pool hele tiden. Det bliver til 1 times tid i poolen så kommer der et torden vejr forbi og så er det op af vandet.
Vi skal også ha' lidt fødselsdagskage som Julius valgte i går, en chokoladekage med creme som er en udmærket kage. Klokken er 18 så det bliver en form for aftensmad.
Nu er det jo Julius' fødselsdag,- men det er jo også USA's uafhængighedsdag og det bliver jo fejret på behørigt vis her i St Augustine. En stor del af byen bliver lukket af, også den bro der er lige ved siden af hotellet, og så er der fyrværkerri show som bliver affyret fra en pram på vandet. Alt dette skal foregå klokken 21.30.
Klokken 20.30 går vi mod broen for der er allerede rigtig mange mennesker der er mødt op for at se fyrværkerriet. Vi finder en god plads med god udsigt, og præcis klokken 21.30 efter national melodien, starter fyrværkerriet. Et flot og spektakulært fyrværkerri, som varer 20 min.
Vi går til hotellet da det er færdigt, vi skal tidlig op i morgen og mod Kennedy space center, og vi går efter at være der klokken senest 10, da der er en bus rundtur kl.10.30. Og der er 160 km der til…
Tilbage på hotellet får vi os lidt at drikke og spise inden vi rydder op og pakker det meste, så vi ikke skal bruge så meget tid i morgen på det.
Julius har haft en fin fødselsdag hvor han mener at det meste af USA har fejret ham med fyrværkeri.
