Yellowstone - 1.dag
Søndag d.16/9-2018 - Yellowstone
I dag er dagen hvor vi skal til Yellowstone og det glæder jeg mig til. Vi står tidligt op og får morgenmad, og så pakker vi sammen for at køre mod Yellowstone. Klokken er ikke mere end 8.00 før vi smutter fra campingpladsen og runder den nærmeste tankstation for at få fyldt tanken op. Vi kan ikke tanke for mere end 100$ af gangen vores VISA kort og det gi'r ca.30,5 gallon. Så kører vi ud af Cody og det ser lidt faretruende ud med alle de bjerge der omgiver byen, men det var nu ikke så slemt som vi troede. Det meste af vejen ind til Yellowstone foregik i dalen, men det sidste stykke ind i selve Yellowstone kørte vi en del opad og en smule nedad, det var ok. På én af de sidste nedkørsler ind i parken, holdte pludselig en del biler parkeret i vejkante. De havde fået øje på noget inde mellem træerne. Vi stoppede også for at se hvad det var, og efter lidt tid kunne vi se en Gråbjørn (Grizzly) rode i jorden et par hundrede meter inde i den afbrændte skov. Fedt! Vi kørte videre og lidt flere miles, dukkede der et et par ulve op inde på marken. Vi så flere bisonokser, én af dem, en stor han (Tyr) gik midt på vejen og så måtte bilerne køre udenom. Den er stor sådan en okse, og jeg tror godt den lave en lille bule i bilen. Længere fremme ved noget vejarbejde, kom der pludselig et par ulve-unger over vejen,og det er da fantastisk vi allerede havde set dyr man kun håbede på at få lov at se, helt fantastisk. Vi kørte ind og så MudGeyser, som er sten der smeltet og når det bliv flydende kan det skydes op i luften som almindelig geysere. Lidt mærkeligt at mudder kan opføre sig på den måde. Mudderet er "smeltet" klippe der opløses af giftigt vand og giftige dampe der indeholder svovlsyre der kommer fra undergrunden, som er en vulkan.
Vi kører videre mod vandfaldene ved Canyon Village, hvor vi håber at se både upper fall og lower fall. Da vi nærmer os drejer vi ned til Artist point hvor vi parkere og går det sidste stykke ud til udsigtspunktet. Her har man et fint udsyn til Lower Fall selvom det er stykke væk. Meget flot. Vi går tilbage til camperen hvor der er parkeret meget tæt på vognen, Bag os holder en pickup truck som på en eller anden måde har fået mast sig ind bag os. De er lige kommet da vi kommer tilbage og kvinden fra trucken siger de godt ville rykke baglæns så meget som muligt så vi kan komme ud. Louise bakker mens jeg dirigere, men vi får ramt trucken på kofangeren så der kommer en lille ridse. Manden bliver lidt småsur og Louise er selvfølgelig ked af at det er sket, men de vil ikke gøre mere ved det, så vi kører videre. De holdt også ulovligt parkeret på en RV-plads.
Vi kører videre til Brink of Upper Falls hvor vi kigge lige ned på Upper Falls. Det er ikke helt så stort som Lower falls, men stadig flot. Turen går videre til Canyon visitor center hvor man får et fint indblik i dyrelivet i Yellowstone og hvordan Yellowstone er opstået og en fin beskrivelse med illustrationer over den fantastiske supervulkan som Yellowstone er. Og også hvordan vulkaner generelt opstår og hvor de er på kloden. Meget spændende.
Vi får lidt frokost, toast med skinke og ost, tomat og agurk, dejligt. Og så går turen videre til Norris Geyser Bassin som ligger ca. 30km mod vest. Det er et helt område med forskellige Geysere og varme bassiner med flotte farver p.g.a. Den giftige bakterie vækst.
Vi går ud i området på de stier som er lavet der, og her er skiltet med at det kan være farligt at gå uden for stierne. Det er meget spektakulært,- og så lugter der af råddent æg fra svovlsyre dampene, det nogen af børnene ikke helt tilfredse med. Det var også tydeligt at det vand der kom op fra Geyserne ikke var det rene saftevand, det slog vegetationen ihjel. Der kunne stå enkelte træer og buske og der hvor vandet var løbet var der intet udover kalk aflejringer og giftige bakterier som farvede vandet grønt. Vi så en lille geyser der så ud til at ville springe hvornår det kunne være, vandet stod helt op til kanten i hullet og pludselig skød den vandet op i nogle meters højde, meget flot. Julius var dog ikke helt enig, han blev forskrækket og løb flere meter ned af stien og stod og kiggede.
Vi gik på en sti som var 2,6 km, den længste der var, og så havde børnene fået nok, de magtede ikke mere. Louise og jeg gik en tur mere igennem et andet området som var lige så fascinerende som den første tur.
Nu skal vi nordpå til Mammoth Hot Spring, og som navnet siger, er der en masse varme kilder her der løber med en masse kalkaflejringer, bjergsiden bliver helt hvid. Også meget flot.
Nu er det tid til at finde vores campingplads, men da vi skal tilbage til camperen som vi har parkeret i Mammoth Hot Springs, er der en masse Elke, som er en slags kronhjort, og dem må man ikke komme for tæt på, især ikke tyren, han prøver at holde styr på alle hunnerne og han er ikke glad. Jeg tror ikke han er klar over at det er en umulig opgave han er kommet på :-). Vi må vente en times tid før vi tør gå ned til camperen og finde vejen til campingpladsen som ligge lige uden for North Entrance i Montana. Vi kører mod pladsen og her kommer vi ud i bjergnedkørsel der vil noget. Yellowstone ligger højt, omkring 2500 m. over havets overflade, så det er bjergkørsel uanset om man skal ind eller ud af Yellowstone. Louise tager det stille og roligt selvom hun får klamme håndflader klarer hun det rigtigt fint.
Vi kommer frem til pladsen kl. 18 og får en plads, Full huck up, den sidste ledige der var. Vognen stilles op, og der bliver hurtigt lavet mad, kartoffelmos med bacon/løg, dejligt solidt måltid. Efter oprydning er det sengetid og klokken er ca.21.30. Vi går tidlig i seng.
